Medarbejder søges til podcast-projekt mv.

Vi leder efter en medarbejder, der kan samarbejde om et større podcastprojekt mv., der afvikles i samarbejde med forskere bl.a. fra RUC. Målet er formidle viden om den super komplekse proces, som (også) dansk fødevareproduktion udgør – i en serie lyddesignede og historiefortællende podcast. Og måske det lige er noget for dig?

Med podcastserien vil vi formidle, hvorfor + hvordan det er en kompleks proces at omstille fødevareproduktionen til en mere bæredygtig form for produktion. Men også at gøre det på en dejligt underholdende måde – bl.a. med fokus på formidling af (human, samfunds og natur)videnskab og teknologi, ligesom der kommer et fokus på konkrete løsningsmuligheder.

Vi har allerede et delvist udviklet koncept, som er formuleret i samarbejde med forskere fra bl.a. Roskilde Universitet. Men vi mangler en, der dels kan være med til at finde/søge midlerne i en større fond, dels være med i produktionen – og selvfølgelig som del i det lønnede arbejde!

Der er tale om et særdeles ambitiøst projekt på omkring 1 million kr. – gerne til et tværmedialt projekt med podcast i centrum og med f.eks. en række korte (evt. animerede) YouTubes og selvfølgelig tilstedeværelse på samtlige relevante SoMe platforme mv.

I forhold til produktionen leder vi helst efter en kvindelig medvært, som også kan redigere et ’korpus af lyd’, der så ligger klar til selve lyddesigneren.
Grunden til, at det helst skal være en kvindelig medvært, uddybes gerne. Men det er ikke mindst fordi vi vil modarbejde stereotypien om, at naturvidenskab primært er = mænd. Dette kan man jo bl.a. få oplevelsen af i 24 Spørgsmål…, Vildt Naturligt, Techtopia og KRANIEBRUD, hvor antallet af mandlige kilder er MEGET højre end de kvindelige. Og det ønsker vi ikke at medvirke til!

Podcasten er den lyddesignede og ofte historiefortællende videnskabspodcast: NATURLIGVIS, som blev etableret af Nalle Kirkvåg i 2018 med udviklingsmidler fra Roskilde Universitet. Efter midlerne udløb overtog foreningen ejerskabet.
Men dette specifikke projekt er ikke som udgangspunkt frivilligt eller ulønnet; dvs. under forudsætning af, at fonds-ansøgningen går igennem!

Vi har allerede flere fondsansøgninger i pipelinen – bl.a. i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Og i 2022 producerede vi i alt 10 NATURLIGVIS-podcast om biologi, kemi og fysik til ”store børn og unge” i samarbejde med Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet og videnskabsår22.dk. Og det blev til podcast serien: Hvad sker der i din krop, når du drikker en sodavand? En hel del, viser det sig!
Også her kom finansieringen fra fondsmidler (VILLUM FONDEN, Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond og Poul Due Jensens Fond).

Hov; det skal måske lige tilføjes, at målgruppen for NATURLIGVIS også i dette projekt er voksne i alle aldre. Det var alene i Sodavand-serien, at målgruppen var = ”store børn og unge”.
NATURLIGVIS er dog altid målrettet dem, der ikke nødvendigvis på forhånd interesser sig for videnskabsformidling, men som ’bare’ gerne vil høre nogle gode, spændende og velfortalte historier. Ligesom det er målet at producere en podcastserie, der stadig kan høres, såvel har relevans i 5-10 år frem i tid.

Hvis du er fristet, så skriv endelig til vores formand Nalle Kirkvåg: nalle@foreningenpolykrom.dk

OBS: selve arbejdet med at søge midler finder sted i august 2023. Det skal lige understreges, at der alene udbetales løn, hvis det faktisk lykkedes at finde/opnå en bevilling af de relevante fondsmidler!